Du er her: / OM FSP / Medlemsundersøgelse / 2008 Print Print
 

Kunderne øger deres tilfredshed med FSP

Over 1.000 FSP-kunder svarede i efteråret på 39 spørgsmål om deres tilfredshed med FSP Pension, og overordnet er kundernes tilfredshed med Pensionskassen steget i forhold til den seneste undersøgelse i efteråret 2007.


På en skala fra 1 til 7, hvor 7 er bedst, giver kunderne FSP karakteren 6,0, hvilket er en forbedring i forhold til sidste års undersøgelse.


Kundeundersøgelsen bekræfter, at FSP fortsat lever op til vores løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv.
 

 

 

'Jeg er glad for den opbakning, som kunderne giver FSP med deres overvejende positive svar. Jeg hæfter mig ved, at kundernes tilfredshed er styrket på områder som personlig rådgivning, hurtige besvarelser, informationer på hjemmesiden, rådgivernes kompetencer og den generelle tilfredshed med FSP’s service,' siger direktør Steen Jørgensen.

 


Kundeundersøgelsen peger også på områder, hvor FSP har mulighed for at gøre det endnu bedre. Det gælder blandt andet kendskabet til FSP og Pensionskassens produkter.


'Kundernes oplevelse af FSP’s rådgivning og service er vigtig for tilfredsheden, og derfor skal vi fortsat også styrke indsatsen ved vores svar på skriftlige henvendelser samt møder med rådgivere,' siger Steen Jørgensen og tilføjer:


'Det er godt, at kunderne gennem undersøgelsen holder os til ilden, så vi fortsat har mulighed for at forbedre vores service og produkter.'


Undersøgelsen er udført af analysebureauet Enalyzer i september 2008. Ifølge analysebureauet giver den høje svarprocent en meget sikker måling.


Læs mere om kundeundersøgelsen under 'resultatet af undersøgelsen' til højre.

 

KUNDEUNDERSØGELSEN

SKALA

1. Meget uenig
2. Uenig
3. Overvejende uenig
4. Hverken enig eller uenig
5. Overvejende enig
6. Enig
7. Meget enig

RESULTATET AF UNDERSØGELSEN

Højt serviceniveau  

Hurtige svar

Kompetente rådgivere

FSP Sundhedssikring  

Informationer fra FSP


FSP PENSION | Philip Heymans Allé 3, 1. | 2900 Hellerup | CVR-nr. 49 40 42 12 | Kontakt os