English | Hjem | Login | Kontakt os | Sitemap | Søg >>
  Du er her: / MEDLEM / Pension i FSP / Aldersopsparing Print Print
 

Aldersopsparing

Du kan tidligst få udbetalt din alderspension, når du er fyldt 60 år.

 

Ny aldersgrænse for udbetaling af pension

Folketinget har vedtaget en ny lov, som betyder, at udbetalingsalderen for pensionsordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere hæves. Det betyder, at den nuværende aldersgrænse for udbetaling ved 60 år hæves parallelt med efterlønsalderen.


Forhøjelsen af aldersgrænsen gælder for både din alderspension, ratepension og kapitalpension.

 

De nye aldersgrænser 

Lovændringen om forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af pensionsordninger følger de nye aldersgrænser for udbetaling af efterløn 

 

  60½ år hvis du er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959
  61 år hvis du er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959
  61½ år hvis du er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960 
  62 år hvis du er født efter den 30. juni 1960

 

Hvis der sker en stigning i levetiden, indeholder loven desuden en mulighed for efterfølgende at forhøje pensionsalderen.

 

Gælder kun for nytegnede pensionsordninger

De nye aldersgrænser gælder kun for nytegnede pensionsordninger oprettet den 1. maj 2007 eller senere. Hvis du har en pensionsordning tegnet før 1. maj 2007, kan denne stadig udbetales ved 60 år.

 

Fortsat mulighed for udbetaling ved 60 år

Har du en pensionsordning, der er tegnet før 1. maj 2007 og du overfører depotet til din nye pensionsordning i forbindelse med jobskifte, kan din nye pensionsordning også udbetales ved 60 år.
  

Det er op til dig at vurdere, hvornår det passer dig bedst at begynde at få udbetalt din alderspension.

 

Det er vigtigt at undersøge mulighederne i forhold til din families samlede økonomiske situation og samspillet med for eksempel efterløn, folkepension, og evt. andre sociale ydelser og få individuel beregning af de aktuelle beløb i de forskellige situationer.

 

Den bedste løsning til dig og din familie

FSP kan hjælpe med at finde den bedste løsning for dig og din familie, og tilbyde en målrettet rådgivning, som dækker dine individuelle behov.

 

RELEVANT INFO

FSP Afdelinger

 

HVIS DU VIL VIDE MERE

OM FSP

Publikationer

Kontakt os

 


FSP PENSION | Philip Heymans Allé 3, 1. | 2900 Hellerup | CVR-nr. 49 40 42 12 | Kontakt os