1. Hvad dækker begunstigelsen?

Begunstigelsesbestemmelsen gælder for alle de dækninger, der kommer til udbetaling fra FSP Pension ved din død, herunder eventuel dødsfaldsrate, kapital- og ratepension, ugiftesum, dødsfaldssum og LD. Desuden dækker begunstigelsen evt. alderssum og Dækning ved visse kritiske sygdomme, hvis disse udbetales efter din død. Begunstigelsen dækker som udgangspunkt også evt. FSP Gruppeliv, men her kan du indsætte en særskilt begunstiget (se under pkt. 4).

Præcis hvilke dødsfaldsdækninger du har, kan du se på din seneste pensionsoversigt.

2. Hvem er allerede indsat som begunstiget?

Har du ikke tidligere ændret på begunstigelsesbestemmelsen i FSP Pension, udbetales dækningerne til dine nærmeste pårørende.

Hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, er dine nærmeste pårørende i prioriteret rækkefølge:
1. Din ægtefælle/registrerede partner
2. Din samlever (under nærmere betingelser, se nedenfor)
3. Dine livsarvinger (børn, børnebørn mv.)
4. Arvinger i henhold til testamente
5. Arvinger i henhold til arveloven

VIGTIGT: For at din samlever skal være omfattet, skal du være optaget i FSP Pension efter 1. januar 2008 eller have ændret på begunstigelsesbestemmelsen herefter. I skal desuden bo sammen på dødsfaldstidspunktet og vente, have eller have haft et barn sammen eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet.

Har du tidligere ændret begunstigelsesbestemmelsen, er denne gældende. På din seneste Konto- & Pensionsoversigt kan du se, hvem du har indsat som begunstiget.

3. Hvem kan du indsætte som begunstiget på din pensionsordning?

Der gælder særlige regler for, hvem man må indsætte som begunstiget til en pensionsordning med fradragsret.

Du kan indsætte følgende personer/grupper:
• Dine ”nærmeste pårørende” (se definition i punkt 2)
• Din samlever eller din samlevers livsarvinger (børn, børnebørn mv.)
• Din ægtefælle/registrerede partner, herunder fraskilt ægtefælle/registreret partner
• Dine livsarvinger (børn, børnebørn mv.)
• Dine stedbørn eller dine stedbørns livsarvinger

4. Hvem kan du indsætte som begunstiget på din FSP Gruppeliv?

Du har ikke fradragsret for betaling til en evt. FSP Gruppeliv, hvorfor begrænsningerne som nævnt i punkt 3 ikke gælder her. Ønsker du at indsætte en særskilt begunstiget på FSP Gruppeliv, skal dette ske på en særlig blanket, du kan få tilsendt fra FSP Medlemsservice.

5. Hvem får udbetalingen, hvis de(n) begunstigede dør?

Hvis de(n) begunstigede er afgået ved døden, når du dør, fordeles udbetalingen som udgangspunkt ligeligt mellem de andre begunstigede.

Er alle de begunstigede afgået ved døden, vil udbetalingen ske til dine nærmeste pårørende (se definition i punkt 2).

Ønsker du at ændre på denne fordeling, kan du kontakte Medlemsservice og få tilsendt en særlig blanket.

6. Får din ægtefælle eller samlever udbetalingen, hvis I er flyttet fra hinanden?

Hvis du har indsat din ægtefælle eller samlever som begunstiget, men I er flyttet fra hinanden på dødsfaldstidspunktet, afhænger det af en konkret vurdering (evt. fra domstolene), om hvorvidt begunstigelsen er bortfaldet. Hvis du ønsker at undgå denne tvivl, kan du med fordel tage direkte stilling til spørgsmålet allerede på indsættelsestidspunket.

7. Hvad skal du gøre, hvis du ønsker, at dødsfaldsdækningerne skal indgå i dit dødsbo?

Hvis du ønsker, at dødsfaldsdækningen skal indgå i dit dødsbo, kan du kontakte Medlemsservice og få tilsendt en særlig blanket.

Ved at udbetalingen sker til dit dødsbo, vil du i nogle tilfælde kunne spare noget boafgift. Du skal dog være opmærksom på, at udbetalingen så ikke vil være beskyttet mod dine eventuelle kreditorer.

8. Hvorfor og hvordan kan du gøre udbetalingen til den begunstigedes særeje?

Er den begunstigede gift, vil en evt. udbetaling af dødsfaldsdækningerne som udgangspunkt være fælleseje. Det betyder, at udbetalingerne skal deles med ægtefællen, hvis de senere bliver skilt, eller den ene part dør.

Udbetalingerne kan gøres til den begunstigedes særeje, hvilket betyder, at de ikke skal deles ved skilsmisse eller død.

Hvis du ønsker at gøre udbetalingen til den begunstigedes særeje, kan du kontakte Medlemsservice og få tilsendt en særlig blanket eller skrive det i et testamente.

Du skal tage stilling til, om udbetalingen skal være den begunstigedes skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje. Ved skilsmissesæreje er udbetalingen særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved dødsfald. Ved fuldstændigt særeje er udbetalingen særeje både ved skilsmisse og dødsfald.

Hvis du ønsker nærmere rådgivning om særeje, anbefaler vi, at du kontakter en advokat.

9. Hvordan båndlægger du udbetalingerne?

Hvis du ønsker at båndlægge udbetalingerne til den begunstigede, så de f.eks. først er til fri rådighed, når den begunstigede fylder 25 år, skal dette ske i en begunstigelse.

Vi anbefaler dog, at du inden båndlæggelse kontakter en advokat, da reglerne for båndlæggelse er komplicerede.

10. Kan dine andre arvinger gøre indsigelser mod, hvem du har indsat som begunstiget?

En tvangsarving (ægtefæller og børn) vil kunne gøre indsigelse, hvis du samlet set har lavet testamente og begunstigelser for mere end 3/4 af din samlede formue (din friarv). Det er skifteretten, der skønsmæssigt skal tage stilling til en eventuel kompensation, og den skal tage hensyn til bl.a. baggrunden for begunstigelsen og de økonomiske behov.

Reglerne gælder dog ikke begunstigelser fra før 1. januar 2008, der er gjort uigenkaldelige, eller hvor den begunstigede er tvangsarving.