Dødsfaldsrate
Med en pensionsordning i FSP Markedsrente eller FSP Gennemsnitsrente, får dine efterladte udbetalt pension, hvis du dør, inden du bliver pensioneret. Det vil sige din ægtefælle, dine børn eller en eventuelt begunstiget.
Økonomisk sikkerhedsnet
Dødsfaldsraten giver dine efterladte et økonomisk sikkerhedsnet i form af månedlige udbetalinger i 10 år på mindst 10 % og højst 60 % af din pensionsgivende årsløn. Dine efterladte kan vælge at få dødsfaldsraten udbetalt som et engangsbeløb.
Du kan selv tilpasse dækningerne
Du kan tilpasse dækningerne i din pensionsordning og dermed ændre størrelsen af dødsfaldsraten gennem hele livet. Du skal være opmærksom på, at hvis du øger dødsfaldsrate mindsker du din opsparing til pensionsalderen.
Du vælger selv, hvem du vil sikre
Du kan selv bestemme, hvem der skal have penge fra din pensionsordning ved at indsætte dem som begunstigede. Det er nærmeste pårørende, der som udgangspunkt er indsat som begunstiget, men du kan selv bestemme, hvem der skal indsættes ved at udfylde en begunstigelseserklæring.
Værd at vide
Du kan vælge at sikre dine børn med en børnepension, hvis du dør. Læs mere om dine muligheder for, at få børnepension her.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du er dækket, kan du logge dig ind på Medlemsportalen til højre, eller du kan se på din seneste Konto- & Pensionsoversigt. |