FSP Pensions organisation afspejler, at Pensionskassen er ejet af medlemmerne og at hver enkelt medlem derfor har direkte medindflydelse.
Årlig generalforsamling Den årlige generalforsamling i april er den øverste myndighed i FSP's organisation. Her kan ethvert medlem deltage, komme til orde og deltage i beslutningerne om Pensionskassens fremtid.
Bestyrelsen
På den årlige generalforsamling vælges 5 ud af bestyrelsens i alt 9 medlemmer. 3 medlemsvirksomheder med tilslutningsaftale med FSP udpeger hver en direktør til FSP's bestyrelse. Endelig udpeger Finansforbundet et medlem, som tillige skal være medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Bestyrelsen mødes ca. 7 gange om året og holder i efteråret et bestyrelsesseminar, hvilket er i overenstemmelse med anbefalingerne for god selskabsledelse.
Ledergruppen og medarbejderne
FSP lægger vægt på hurtige beslutninger og derfor har vores organisation korte beslutningsveje. Ledergruppen består af 6 medlemmer: Pensionskassens direktør, den ansvarshavende aktuar, en kundechef, en finanschef, en sekretariatschef og en regnskabschef. Samlet har FSP Pension godt 20 medarbejdere.
FSP PENSION | Philip Heymans Allé 3, 1. | 2900 Hellerup | CVR-nr. 49 40 42 12 | Kontakt os