Invalidepension
Hvis en af dine medarbejdere mister hele eller en del af erhvervsevnen, er det en barsk oplevelse, som kan ende med at medarbejderen får udbetalt invalidepension.
Invalidepension betyder, at medarbejderen og familien opretholder en fornuftig indkomst, selv om der skulle støde en sygdom eller ulykke til, som nedsætter erhvervsevnen.
Betingelser for at få invalidepension
For at kunne få invalidepension af FSP er det en betingelse, at medarbejderen varigt har mistet 2/3 af sin erhvervsevne, inden denne fylder 60 år.
Kunder i afdeling FSP Pension har desuden mulighed for at få halv invalidepension og halv bidragsfritagelse for erhvervsevnestab på mellem 1/2 og 2/3.
Bidragsfritagelse
Der er fuld bidragsfritagelse i den periode, medarbejderen modtager invalidepension. Bidragsfritagelse betyder, at FSP vedligeholder medarbejderens opsparing og risikodækning, som om bidrag fortsat blev betalt.
Kunder i afdeling FSP Pension er ved erhvervsevnestab på mellem 1/2 og 2/3 berettiget til halv invalidepension og halv bidragsfritagelse.
Udbetaling
Ved fuld dækning udgør betalingerne 40-80 % af lønnen, og udbetalingerne fortsætter, indtil forsikringen ophører, jf. forsikringsbetingelserne.
|