Klagevejledning
Vi bestræber os på at yde god og korrekt service, så vores kunder kan være tilfredse. Alligevel kan der ske fejl, eller du kan være uenig med os i den måde, vi håndterer sagen på. Det er vigtigt for FSP Pension at lære af sine fejl, og derfor har klagebehandlingen høj prioritet.
Vil du klage over en afgørelse eller andet, har du flere muligheder for at få vurderet din sag.
Kontakt Medlemsservice
I første omgang kan du ringe eller skrive til FSP Medlemsservice. Så vil Medlemsservice kigge sagen igennem igen og vurdere, om sagen skulle have været håndteret anderledes, eller der skulle have været truffet en anden afgørelse. Kan uoverensstemmelsen løses på denne måde, vil det være nemmest og hurtigst for begge parter.
Du kan ringe eller skrive til Medlemsservice:
FSP Medlemsservice
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup
Telefon: 33 46 12 12
E-mail: mail@fsp.dk
Kontakt den klageansvarlige
Er du efter din henvendelse til FSP Medlemsservice stadig utilfreds med afgørelsen, kan du rette henvendelse til den klageansvarlige i FSP Pension.
Du kan skrive til den klageansvarlige:
FSP Pension
Att.: Klageansvarlig
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup
E-mail: fsp@fsp.dk
Ankenævnet for Forsikring, domstolene eller voldgiftsret
Hvis du stadig ikke er enig i FSP’s afgørelse, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Når Ankenævnet har truffet en afgørelse, eller hvis Ankenævnet afviser behandling af sagen, kan sagen indbringes for domstolene.
I stedet for indbringelse for Ankenævnet for Forsikring kan du indbringe sagen for domstolene eller en voldgiftsret. Voldgiftsrettens kendelse er endelig og kan ikke indbringes for domstolene. Vi anbefaler, at du indbringer sagen for Ankenævnet for Forsikring, domstolene eller voldgiftsretten inden 1 år efter FSP’s meddelelse af afgørelsen, idet kravet ellers kan være forældet efter gældende forældelsesregler i lovgivningen.
En klage til Ankenævnet for Forsikring skal sendes på et specielt klageskema, som du kan få hos Ankenævnet. Det koster 150 kr. at klage til Ankenævnet for Forsikring.
Du kan ringe eller skrive til Ankenævnet:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
Postboks 360
1572 København V
Telefon: 33 15 89 00 (kl. 10-13)
Du har mulighed for at få flere oplysninger om Ankenævnet og downloade klageskemaet på www.ankeforsikring.dk
|