Medlemsundersøgelse 2010
Medlemmernes generelle tilfredshed med FSP Pension er således gået fra 5,8 ved den forrige undersøgelse til 5,3 i den seneste undersøgelse. 7 er den højeste score, så resultatet afspejler fortsat et tilfredsstillende niveau.
'FSP vil fortsat gerne tilbyde en høj service, men en række serviceopgaver er blevet mere standardiserede med outsourcingen til Forca. Outsourcingen er sket for at spare omkostninger, og der er naturligvis en sammenhæng mellem pris og kvalitet,' fastslår direktør Steen Jørgensen, FSP Pension. Han tilføjer, at 'de mange forandringer har på kort sigt medført udfordringer for medlemmerne, men der er grund til at se frem til de fordele, som overflytningen til Forca giver på lang sigt.'
Generel tilfredshed med FSP Pension 2008-2010

Høj tilfredshed på flere områder
FSP's medlemmer udtrykker fortsat stor tilfredshed med FSP Sundhedssikring, der giver adgang til en lang række behandlinger på private klinikker. Medlemmerne er fortsat meget enige i, at FSP's produkter dækker behovet, og at FSP fører en etisk ansvarlig investeringspolitik. Desuden bliver telefonomstillingen generelt vurderet som venlig og imødekommende.

Omdømme og kvalitet på tilfredsstillende niveau
På områder som omdømme, medlemsorientering, rådgivning og kvalitet er FSP placeret på et tilfredsstillende niveau. Tilfredsheden med afkastet er faldet, men her spiller det ind, at den væsentligste del af FSP's medlemmer har pensionsopsparing til gennemsnitsrente, hvor myndighederne gennem de seneste tre år har lagt et loft over depotrenten.

Tilfredshed med FSP Markedsrente
Medlemmer med opsparing i FSP Markedsrente har derimod nydt godt af de seneste par års gode afkast, hvilket afspejles i en stort set uændret tilfredshed.

|