English | Hjem | Login | Kontakt os | Sitemap | Søg >>
  Du er her: / MEDLEM / Ny pensionsordning 2010 Print Print
 

Pensionsordningerne har ændret sig pr. 1. januar 2010 

En række medlemmer har efter udsendelsen af Konto- & Pensionsoversigterne for 2009 haft spørgsmål til forskellene mellem de tidligere afdelinger A og B, som nu er sammenlagt til afdeling FSP Traditionel. De medlemmer, der har valgt sig over i FSP Markedsrente ved Pensionsvalget i efteråret 2009, har også en række generelle spørgsmål til deres dækninger.
 

Kort fortalt har alle medlemmer fortsat den samme pensionsopsparing, og der er alene sket en forenkling og ensretning af ydelser – for at lette overblikket/rådgivningen og reducere it-omkostninger – men der vil naturligvis være forskel på, i hvilket omfang forenklingerne svarer til alle medlemmers ønsker. Konto- & Pensionsoversigten er også blevet forenklet, og det betyder bl.a., at vi ikke længere viser tal for muligheden for at forhøje alderspensionen de første år, som nogle medlemmer tidligere har fået vist, men muligheden for at få en forhøjet pension de første 10 år eksisterer fortsat og er ikke afskaffet.
 

Du kan herefter læse mere om de overordnede forskelle.
 

For medlemmer, der har omvalgt sig til FSP Markedsrente fra FSP Traditionel 

De væsentligste forskelle mellem FSP Markedsrente og FSP Traditionel er vist i skemaet nedenfor.
 

  FSP Markedsrente FSP Traditionel
Invalidepension Fleksibel dækning Fast dækning

Ægtefælle-/samleverpension

 

Hvilende ordning (fripolice)* 

Ja, obligatorisk (inkl. ugiftesum i afdeling A)

Børnepension ved død 

 

Valgfri (udbetales ved død)

Fast størrelse 

Ja, obligatorisk (udbetales ved død og invaliditet) 

Dødsfaldssum

 

 

 

 

 

 

Ja, fleksibel dækning. Udbetales til efterladte som enten ratepension eller engangsbeløb. Du bestemmer også selv, hvem pengene skal tilfalde

Ja, obligatorisk(størrelsen afhænger af nuværende ordning)

 

 

 

 

Alderssum

 

Hvilende ordning (fripolice)*

Frivillig indbetaling

 

Indflydelse på dækninger

 

Kan tilpasses afhængigt af din livssituation

Låst - kan ikke ændres

 

Udbetalingstype

 

Ratepension, kapitalpension og livrente

Livrente

 

Ydelsesgaranti på opsparingen

 

Nej, individuel mulighed for at sikre din pension

Ja, obligatorisk

 

Indflydelse på investeringer

 

 

 

 

 

 

Ja, vælg selv mellem mere end 30 fonde, eller lad FSP investere for dig. Her kan du vælge mellem tre risikoprofiler, som FSP har sammensat: Høj, Mellem og Lav

Nej

 

 

 

 

 

 

 

*Fripolice: Du betaler ikke til en dækning, der er i fripolice. Dækningerne nedsættes, så de svarer til den opsparing, der er på dækningen pr. 1. januar 2010.

 

Medlemmer i FSP Markedsrente skal sikre sig, at deres dækninger passer til deres nuværende livssituation. Hvis det ikke er tilfældet, så kontakt FSP og få rådgivning om de mange muligheder for tilpasning. Det kan f.eks. være, at du har brug for større dækning ved død, eller at du ikke længere behøver så stor en invalidepension.
 

Hvis du endnu ikke har foretaget et aktivt valg af investeringer, er din opsparing placeret i FSP Vælger – Mellem Risiko. Denne fond har år-til-dato givet over 7 % i afkast (medio maj 2010).
 

Du kan på din Konto- & Pensionsoversigt for 2009 ikke se den saldo, der er overflyttet til markedsrente. Det skyldes, at saldooplysninger kun kan vises pr. 31. december 2009. Men dine dækninger er regnet ajour, og prognosen tager udgangspunkt i de værdier, du har overflyttet til markedsrente.
 

Da prognoseforudsætningerne er ændret i forhold til sidste år (vi anvender branchens standardforudsætninger) og også i forhold til vores Omvalgsberegner ved Pensionsvalg 2009, vil du kunne opleve en ændring i forhold til dine tal fra omvalget. Dette bliver tydeligere jo længere tid, der er til din pensionering.
 

For medlemmer i FSP Gennemsnitsrente 

Din ordning er kun i meget lille omfang ændret. Du vil stadig have de samme ydelser som i 2009. Har du en del af din ordning, som er en fripolicedel fra tidligere omvalg fra afdeling A eller B, så vil du opleve, at vi ikke længere skelner mellem din gamle fripolicedel og den del, du har opsparet i FSP Gennemsnitsrente. Dækningerne er sammenlagt, hvor det giver mening.
  

Da prognoseforudsætningerne er ændret i forhold til sidste år (vi anvender branchens standardforudsætninger), og da vi på grund af Aftalen om finansiel stabilitet kun gav en lav depotrente i 2009, kan du opleve et fald i prognoseværdierne fra din Konto- & Pensionsoversigt 2008 til din Konto- & Pensionsoversigt 2009, som ikke skyldes forenklingen eller overgangen til nyt it-system. Ændringen i prognoseforudsætningerne vil slå mere markant igennem, hvis der er lang tid til din pensionering. De garanterede ydelser ændres ikke ved faldende prognoseforudsætninger og nedsættes ikke.

 

For medlemmer i FSP Traditionel 

Som et led i sammenlægningen af afdelingerne A og B.1-5 til FSP Traditionel pr. 1. januar 2010 blev også beregningsprincipperne ændret. Du vil, hvis du sammenligner tidligere pensionsoversigter, derfor kunne opleve en forskel i dækningernes størrelse og indbyrdes forhold. 
  

Du kan f.eks. opleve, at den supplerende alderspension, der har været vist f.eks. fra 60 til 67 år, er bortfaldet. Reserven hertil er indlagt i den livsvarige alderspension, som derfor stiger. Du har dog stadig mulighed for at få en forhøjet udbetaling, når du går på pension. Forhøjelsen vil typisk kunne udbetales i dine 10 første år som pensionist.
 

 

Flere medlemmer oplever også, at deres ægtefællepension stiger og i visse tilfælde overstiger deres alderspension. Ændringen af ægtefællepensionen skete på baggrund af medlemshenvendelser og bestyrelsens ændringsforslag, vedtaget på generalforsamlingen 2009. Ægtefæller, der er fyldt 54 år på medlemmets dødsfaldstidspunkt, modtager en livsvarig ægtefællepension, og ægtefæller, der ikke er fyldt 54 år på medlemmets dødsfaldstidspunkt, vil modtage en 10-årig udbetaling.
 

Reserven på ægtefællepensionen er som udgangspunkt fastholdt, hvilket har medført en ændring af ydelsen på ægtefællepensionen. Sammenlægningen af pensionsordningerne har i forhold til ægtefællepensionen medført en lavere pris pr. 1.000 kr. ydelse, hvorfor ydelsen er steget. FSP vil i efteråret 2010 undersøge, om medlemmer, hvis ægtefællepension overstiger deres alderspension, kan tilbydes at nedsætte ægtefællepensionen mod en forhøjelse af alderspensionen. Der er dog ikke en krone til krone sammenhæng mellem de to ydelser, da ægtefællepensionen er væsentlig billigere end alderspensionen, rent beregningsmæssigt.
  

Dit samlede depot vil være uændret ved sammenlægningen, du har altså præcis den samme opsparing. Vi har heller ikke ændret på priserne, men du kan have en anden produktsammensætning af dine ydelser, da vi har ensrettet dem af administrative hensyn.
 

Da prognoseforudsætningerne er ændret i forhold til sidste år (vi anvender branchens standardforudsætninger), og da vi på grund af Aftalen om finansiel stabilitet kun gav en lav depotrente i 2009, kan du opleve et fald i prognoseværdierne fra din Konto- & Pensionsoversigt 2008 til din Konto- & Pensionsoversigt 2009, som ikke skyldes saneringen eller overgangen til nyt it-system. Ændringen i prognoseforudsætningerne vil slå mere markant igennem, hvis der er lang tid til din pensionering. De garanterede ydelser ændres ikke ved faldende prognoseforudsætninger og nedsættes ikke.

  

Klik her for at læse mere om de generelle ting, der har ændret sig.
 

 


FSP PENSION | Philip Heymans Allé 3, 1. | 2900 Hellerup | CVR-nr. 49 40 42 12 | Kontakt os